02.09.2019 "Jeg - et talent"

"Jeg - et talent" er et tilbagevende tema i TALENT-DKs inspirationsmøder. Her kan man opleve spændende og inspirerende oplæg fra interessante personligheder, der har udmærket sig indenfor én af de fire perfomancekulturer: Eliteidræt, kunst- og kultur, erhvervsliv, uddannelse og forskning.

Til dette inspirationsmøde blev indlæggene leveret af:

De fire indbudte indlægsholdere fortalte om deres respektive rejser fra tiden, hvor de blev bevidste om, at der var noget, de var særdeles dygtige til og frem til indfrielsen af dette talent. Indlægsholderne kredsede især om, hvad, og hvem, der har været henholdsvis udviklende og bremsende for deres vej mod forløsningen af deres potentiale. 

Talentudvikling i teamkontekst

Der er mange spændende tilgange til og perspektiver på talentudvikling.

6. maj 2019 havde fik vi til inspirationsmødet i TALENT DKs netværk endnu engang nye brikker at lægge i det store puslespil, som talentudvikling er.

Her delte sportspsykolog Rasmus Graucob reflektioner fra sit aktionsforskningsprojekt blandt et team af e-sportsudøvere og fortalte blandt andet om, hvordan han med fordel havde arbejdet med deltagernes sårbarhed i teamkontekst.

Rasmus tanker og anbefalinger gav anledning til inspirerende diskussioner mellem netværksdeltagerne om blandt andet magtforhold, træneres og læreres evne til at forvalte sårbarhed samt talenternes åbenhed om sårbare emner.

Du kan læse Rasmus Graucobs præsentation her.

18.03.2019 Udvikling af kompetitivt talentmiljø” - Fra bundskrabere til bedste EFL land v. VM i debat

 

Til Talent-DKs første inspirationsmøde i 2019 fortalte oplægsholder Charlotte Ib om talentudvikling indenfor det i Danmark forholdsvis ukendte område 'kompetitiv debat'.

Charlotte underviste i Public Speaking på Sct. Annæ Gymnasium, da hun opdagede, at der eksisterer et VM i debat. Debatkulturen, som ellers er både udbredt og prestigefyldt i lande som England, USA og Canada, har endnu ikke fået solidt fodfæste i Norden. Charlotte greb imidlertid udfordringen, og på få år lykkedes det hende og den canadiske træner Frankie Cena at hjælpe det danske team af veldebaterende gymnasieelever til at klatre fra en ydmyg 41. plads til at vinde verdensmesterskabet for lande, der har engelsk som fremmedsprog.

Men hvad er det at være et talent indenfor debat, hvordan spotter man som træner talenterne, og hvilke kvaliteter skal der til, for at talentet kan stå distancen, når debatten tager fart under VM?

Det og meget andet hørte Talent-DKs mødedeltagere om. Spørgsmålene efter Charlottes oplæg var mange, og debatten omkring talentudvikling og et frugtbart talentudviklingsmiljø var livlig og engageret mellem deltagerne, der arbejder med talentudvikling i så forskellige sfærer som sportens verden, indenfor balletten, Forsvarsministeriet og det private erhvervsliv.

Som deltagerne i Talent-DKs netværk har oplevet før, gav de forskellige oplevelser og arbejdskontekster god grobund for diskussion og videre reflektion over teamet talentudvikling.

Du kan se Charlottes præsentation fra inspirationsmødet her.

Og her kan du få et indblik i kompetitiv debat in action, når Charlottes tidligere elever giver en smagsprøve på deres kunnen.